Projekbeskrivelse

Dette klimaprojekt har til formål at håndtere regnvandsmængder i Egedalsvængets nærområder samtidig med at området tilføres nye spændende rekreative elementer. Særligt skal området fungere som skybrudssikring.

Ved Egedalsvænges beboelsesområder er etableret haver med forskellige karakteristika heriblandt Den blomstrende have, Den marokkanske have og Idrætshaven. Sammen med haverne udgør Sydlig Ådal en barriere mod vandmasser før de ledes ud i Usserød Å.

Udover haverne og bassinerne i Sydlig Ådal er Naturhængslet etableret hvor arealet under terræntrappen oversvømmes når der kommer store mængder nedbør. Et tidligere ubenyttet græsareal forenden af terræntrappen og langs Usserød Å er blevet fordybet, så regnvandet forsinkes inden det siver ud i åen.

De smukke gamle egetræer blev bevaret ved projektet, mens krattet omkring blev ryddet og området blev tilsået med engblomster der kan tåle de potentielle vandmængder.

Vi er stolte af vores projekt som skal være med til at sikre områdets beboelser mod fremtidige store regnvandsmængder og som samtidig har forskønnet bydelen.

AdresseBroengen 2, 2980 Kokkedal
Byggetidspunkt2016-17
Samlet entreprisesum12,4 mio. kr.
BygherreBoligforeningen 3B
HovedentreprenørEbbe Dalsgaard A/S
LandskabsarkitektSchønherr A/S

Vil du vide mere?

Ring 49 14 17 20

eller udfyld felterne herunder, så ringer vi dig op.

Se alle referencer