Projekbeskrivelse

Dette projekt er 3. etape af Klimatilpasning i Kokkedal for Fredensborg Kommune.

Formålet har været at skabe en større bassinkapacitet til forsinkelse af regnvand, benytte regnvandet mere rekreativt samt at forskønne pladser og opholdsarealer.

Kokkedal Skolers udearealer er i forbindelse med projektet blevet åbnet op for offentligheden, hvor gårde og pladser før var indhegnet af buskads er der nu frit udsyn til gårdhaver og indgangspartier. Af de områder vi har omdannet i forbindelse med projektet kan nævnes:

Klimalegepladsen:
Her opsamles vand fra tage og stier og ledes til sidst til en bølget spiral udført i chaussesten. Legepladserne er frisket op med cirkler i gummi og det eksisterende legepladsinventar var i så god stand at vi bæredygtigt kunne opstille dem med nye placeringer.

Bølgepladsen:
Er i høj grad ansigtet af Klimatilpasning i Kokkedal. Fra før at have været vendeplads for busser og P-plads, er pladsen nu omdannet til stedet hvor man kan mødes og spille basketball eller fodbold, køre på løbehjul ned ad bakkerne eller tage en klatretur på væggen eller parkourbanen.

Holmegårdscenter:
Hovedstrøgets belægning er skiftet og vandet ledes via en rende til et rundt spejlbassin på Den Hvide Plads. Japansk kirsebær pryder hovedstrøget og pynter især om foråret i blomstringen og i høstfarver om efteråret.

Vi har endnu en gang, som led i et LAR-projekt, været med til at skabe et rekreativt område som er til gavn for skolernes elever samt øvrige besøgende til områder omkring skolerne.

AdresseHolmegårdsvej 101, 2980 Kokkedal
Byggetidspunkt2017-18
Samlet entreprisesum18,6 mio. kr.
BygherreFredensborg Kommune
HovedentreprenørEbbe Dalsgaard A/S
LandskabsarkitektSchønherr A/S

Vil du vide mere?

Ring 49 14 17 20

eller udfyld felterne herunder, så ringer vi dig op.

Se alle referencer